Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A med vores tidligere htx elev Nicklas Behrndtz

Vi tog en snak med Nicklas om, hvad han laver nu, hvor han er færdig med htx hos os.

Læs med her og se, hvad han svarede — måske kan det inspirere dig til samme overvejelser?

Kan du fortælle lidt om dig selv?  

Jeg er født i Aalborg, men opvokset i Aalestrup. Jeg har altid været utrolig interesseret i spil og har over tid opfanget en stor interesse for design af spil. Derudover arbejder jeg frivilligt for Dansk Netparty, et årligt LAN i Sønderjylland, hvor jeg laver grafisk arbejde og turneringsadministration.

Hvornår gik du på skolen i Aars?

Jeg tog min htx på Science-studieretningen på HEG fra 2015 til 2018.

Hvad lavede du efter din studentereksamen? 

Efter jeg blev færdig med min htx i Aars, kom jeg ind på Medialogy på AAU.

Hvad drømte du om at bruge din uddannelse til, da du startede din uddannelse her hos os? 

Målet var at bruge uddannelsen som en grundsten til at komme ind på en bachelor- eller kandidatuddannelse, som gjorde mig i stand til at arbejde inden for spilindustrien.

Hvad laver du nu?

Jeg går på 5. semester på min bachelor i Medialogy på AAU og laver spil og grafisk arbejde i fritiden.

Hvad fik dig til at vælge en bestemt retning i sin tid?

Jeg valgte Science-studieretningen, da jeg på daværende tidspunkt var meget interesseret i den matematiske verden. Det virkede som den perfekte linje for mig, og det har senere hen givet mig den forståelse af matematik, der transformerer synet af verden.

Har du kunnet bruge det, som du lærte på htx efterfølgende?

For mig har htx, og dets mange naturvidenskabelige fag, givet mig en stærk kompetence inden for matematik, fysik og programmering. Det har givet mig den rette tankegang til de problemer, som jeg kommer til at løse i fremtiden samt et monumentalt forspring på mit nuværende studie. Herudover har timerne i idéhistorie åbnet mit sind op for den eksistentielle og psykologiske tankegang, som er afgørende for produktivitetsniveauet og stabiliteten i min hverdag.

Hvad husker du os mest for?

Jeg husker HEG for den virkning lærerne har haft på mig som person. Jeg var i starten en uengageret og vred 17-årig teenager, der manglede ambitioner i livet. Undervejs er jeg blevet forvandlet til et målrettet og nogenlunde engageret voksent menneske takket være den modstand og hjælp, som lærerne, af egen vilje, har givet mig. Specifikt under SRP-perioden viste mine to vejledende lærere stor interesse for mit ualmindelige emne og var vigtige for mit engagement til et projekt, der endte med et fantastisk resultat. Dette var også tilfældet i programmering og Teknikfaget udvikling og produktion.

Hvad drømmer du om i fremtiden?

I fremtiden er det mit ønske at have et job inden for spilindustrien, hvor jeg kan være en vigtig del af holdet. Hvis det en dag bliver muligt, så er drømmen at åbne eget studie, hvor mit hold og jeg kan lave de spil vi finder spændende, interessante og anderledes.

Nicklasbehrndtz
Citat tegn

Jeg husker HEG for den virkning lærerne har haft på mig som person. Jeg var i starten en uengageret og vred 17-årig teenager, der manglede ambitioner i livet. Undervejs er jeg blevet forvandlet til et målrettet og nogenlunde engageret voksent menneske takket være den modstand og hjælp, som lærerne, af egen vilje, har givet mig.

Nicklas, tidligere htx-elev