Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUS


Erhvervsuddannelse for studenter

Eus - for studenter

Har du en gymnasial uddannelse, men mangler erhvervsfaglige kompetencer for at starte i drømmejobbet?

Med en gymnasial uddannelse kan du tage en erhvervsuddannelse for studenter og på meget kort tid få adgang til erhvervslivet som handelsassistent, kontorassistent eller salgsassistent. 

Er du hhx'er?

Hvis du er hhx'er, skal du gennemføre et koncentreret eus-grundforløb på 5 uger. I de 5 uger skal du arbejde med det uddannelsesområde, du har valgt. Herefter er du klar til at få en praktikplads inden for kontor, handel eller detail.

Er du htx'er, stx'er eller hf'er?

Hvis du har en af de øvrige gymnasiale uddannelser, skal du gennemføre eus-grundforløbet på 10 uger. I de 10 uger skal du arbejde med fagene erhvervsøkonomi C, afsætning C og it C. Du afslutter eus-grundforløbet med en grundforløbsprøve. Herefter er du klar til at få en praktikplads inden for kontor, handel eller detail. 

Mulighed for fjernundervisning

Du kan vælge at følge undervisningen på eus ved at møde frem til klasseundervisning. Det er også muligt at tage uddannelsen via fjernundervisning. Fjernundervisningen foregår gennem optagelser fra klasseundervisningen, som du kan følge med i hjemme fra din computer. Dermed har du mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdstid.

Økonomi

Du kan få SU i de 5 eller 10 uger, du er under uddannelse. Herefter får du løn i de to år, du er i praktik. 

Mere information

Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejleder Morten Rene Pedersen på telefon 9698 1075 eller mail mrp@erhvervsskolerne.dk, hvis du vil vide mere.

Søg optagelse

Søg optagelse via dette skema og send det sammen med en kopi af dit eksamensbevis til mrp@erhvervsskolerne.dk