Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

Logistikassistent

Logistikassistentuddannelsen er en vekseluddannelse under handelsspecialet, som har en varighed på to år. I løbet af de to år skal eleven på skole i 4x2 uger og bruge 1 uge på sin fagprøve i den sidste del af uddannelsen.

 

Den fagrække, som Erhvervsskolerne Aars udbyder i logistikassistentuddannelsen, er:
 
                                                                                
                                                                    
Logistik   1 uge
Logistikanalyse    3 uger
Indkøb     1 uge
Administrative processer  1 uge
Innovative processer 1 uge
Præsentationsteknik       1 uge
 
                                                                             
                                                  
                                                       
                                                 
 
Den unges vej ind i logistik
Unge logistikelever under 25 år ansættes efter grundforløb på eud/eux eller endt gymnasium (stx, hhx eller htx).
 
De lidt ældre har særlige fordele
Er den elev, du ønsker at ansætte over 25 år, er der særlige fordele. Han eller hun har typisk en række personlige og arbejdsrelaterede erfaringer, som virksomheden kan nyde gavn af. Det betyder også, at man kan forkorte uddannelsen noget.
 
Har du en eller flere ufaglærte i virksomheden, kan dette således være måden at give dem en faglært uddannelse. Er de over 25 år og med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan de gå direkte ind i uddannelsen uden at skulle tage grundforløbet. Det øger deres kompetencer og værdi for virksomheden, samtidig med, at det øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
 
Det er muligt at starte på uddannelsen løbende.
 
Hvis du vil vide mere om logistikassistentuddannelsen, så er du velkommen til at kontakte Lars Kjeldgaard Pedersen på telefon på 2161 5065 eller på lkp@erhvervsskolerne.dk.