Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars
16-05-2019

Klimacamp for 12-16 årige

Hvorfor gå og kede dig i din sommerferie, når du i stedet kan have det sjovt og gøre noget godt for vores klima?

På Erhvervsskolerne Aars synes vi, at det skal være sjovt at tage klimaet alvorligt. Derfor vil vi gerne invitere DIG og dine venner til at bygge bæredygtigt og samtidig prøve, hvordan det er at arbejde med håndværksfagene. Det er bliver sjovt og lærerigt – og så koster det ikke en krone. 


Vindmøller og sommerhygge

På klimacampen er der rig mulighed for selv at få hænderne i brug og prøve kræfter med tømrer-, mekaniker- og smedefaget, når vi skal bygge klimavenligt. Fx kan du være med til at bygge din egen vindmølle eller en eldrevet gokart.

Hver dag har vi planlagt et spændende program fra kl. 9.00-15.00.  Her arbejder vi seriøst med projekterne, men vi har også plads til sjov og sommerhygge. Alle dage er der fællesaktiviteter mellem kl. 11.30 og 13.00 og der vil blive serveret kage til eftermiddagskaffe, inden vi går hjem.


Alt det praktiske

Klimacampen løber af stablen i uge 31 fra tirsdag d. 30. juli til og med torsdag den 1. august 2019, alle dage kl. 9-00-15.00.  Campen vil foregå på Erhvervsskolernes Aars’ område på Østre Boulevard 10, 9600 Aars.

Alle nysgerrige unge ml. 12 og 16 år, som er friske på en sjov og lærerig udfordring og har lyst til at sætte klimaet på dagsordenen, kan tilmelde sig. Al forplejning, undervisning og aktiviteter er ganske gratis, og man behøver ikke have kendskab eller erfaring med håndværksfagene på forhånd.

Tilmelding skal ske til aktivitetsmedarbejder Tino Bagger Sørensen på tbs@erhvervsskolerne.dk . Tilmeldingsfrist d. 21/6 2019