Økonomiske vilkår for deltagelse i AMU kurser 2013
Løntabsgodtgørelse (under forudsætning af at man er berettiget hertil)
• 640 kr. pr. dag.
• Udbetales af fagets organisation eller skolen (SU styrelsen).
• Godtgørelsen søges elektronisk på www.efteruddannelse.dk
Tilskud til opholdsudgifter – kost og logi
• Erhvervsskolerne tilbyder kost og logi, såfremt at det er ledige værelser på erhvervskollegiet (udlejning foregår efter først til mølle princippet).
• Deltageren skal have mere end 60 km fra bopæl til skolen, ellers er egenbetalingen for kost og logi.
• Værelsesbooking er bindende og faktureres, såfremt den ikke er frameldt senest en uge før første bookingdag.
• Pris på kost og logi er 450 kr.pr. døgn.
Befordringsgodtgørelse
• Befordringstilskuddet er 1,07 kr. pr. km.
• Udbetales af fagets organisation eller skolen (SU styrelsen).
Deltagerbetaling pr. uge kursus
• IT og Tværfaglige kurser 900 kr.
• Teknisk faglige kurser 600 kr.
• Personer med en videregående uddannelse, skal selv betale de fulde omkostninger ved deltagelse i almen og erhvervsrettet uddannelse.
• Deltagerbetalingen skal være indbetalt senest en uge før kursusstart.
Tilmelding er bindende, indbetalt deltagerbetaling tilbagebetales ikke.
Afgift for udeblivelse m.v.
En arbejdsgiver eller en selvstændig erhvervsdrivende skal betale afgift, såfremt en medarbejder, arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende udebliver fra uddannelsens første dag, eller frameldes senere end en uge inden uddannelsens første dag. Afgiften betales efter uddannelsens længde.
Ved framelding under en uge før uddannelsens første dag betales udover deltagerbetaling 1.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner og 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.
Ved udeblivelse fra uddannelsens første dag betales udover deltagerbetaling 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner og 3.500 kr. for uddannelser med en vejleden-de varighed på mere end 37 lektioner.
Arbejdsgiveren skal også betale afgift, hvis uddannelsesinstitutionen aflyser som følge af udeblivelse og manglende framelding, som betyder at holdet ikke længere er rentabelt for uddannelsesinstitutio-nen.
I disse tilfælde fritages arbejdsgiveren fra at betale afgift:
• Hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at udeblivelse eller framelding skyldes et forhold, der i medarbejdernes ansættelsesforhold er lovligt forfald.
• Hvis en arbejdsgiver erstatter en udeblevet eller frameldt medarbejder med en anden.
• Hvis uddannelsen aflyses på uddannelsesstedets foranledning.
• Hvis en arbejdsgiver har betalt en tillægspris for afholdelse af uddannelse, der aflyses på uddannelsesinstitutionens foranledning.
Med hensyn til afgift ved frameldelse til indkvartering henvises til afsnittet om tilskud til opholdsudgifter.






