|
Valg af ungdomsuddannelseVejledning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Du kan finde UU-Center Himmerland på www.uucenter-himmerland.dk.
Du kan dog også på vores hjemmeside eller ved henvendelse til studievejledningen hos os få svar på eventuelle spørgsmål.
Gennemførselsvejledning Vores studievejledning står for gennemførselsvejledningen, dvs. vejledningen mens du er under uddannelse hos os. Målet er at sikre, at flest mulige gennemfører uddannelsen og opnår det bedst mulige udbytte af uddannelsesforløbet.
Vejledningen gennemføres ved kollektiv vejledning, navnlig i forbindelse med valg af valgfag og endeligt valg af studieretning og ved individuel vejledning, som gennemføres ved din henvendelse til studievejledningen. Lærerne eller uddannelseschefen kan også etablere kontakten.
Du kan henvende dig til studievejledningen vedrørende alle forhold, som har betydning for dit uddannelsesforløb. Der er faste ugentlige træffetider i studievejledningen, men vejledningen foretages også i høj grad på andre tidspunkter afhængig af behov og praktiske muligheder.
Vejledning vedrørende videregående uddannelse og jobmuligheder Vejledning om videregående uddannelse og jobmuligheder efter handelsgymnasiet gennemføres af Studievalg Nordjylland. Målet er at sikre, at du får det bedst mulige grundlag for at træffe dit valg om videregående uddannelse og jobmuligheder. Her på skolen gennemfører Studievalg en række fælles orienteringsarrangementer om valg af videregående uddannelse, adgangskrav, optagelse mv. Derudover har Studievalgs studievejleder jævnlig fast træffetid på skolen, hvor der tilbydes individuel vejledning. Tidspunkterne angives ved opslag i klasserne og ved studievejledningen.
Tillige er det muligt at kontakte studievejlederen fra Studievalg via mail nordjylland@studievalg.dk eller telefon 9810 1911.
Ud over denne vejledningsfunktion arrangeres besøg af Uddannelseskaravanen, hvor en række videregående uddannelsesinstitutioner er til stede, og endelig er der mulighed for at deltage i Åbent Hus arrangementer på de videregående uddannelser, Brobygning på Aalborg Universitet og Studiepraktik på Aarhus Universitet.
Du kan finde Studievalg Nordjylland på www.studievalg.dk.
Praktik i udlandet Overvejer du at komme i praktik i udlandet, kan vi bistå dig på flere måder. Vi kan hjælpe med at finde mulige praktikpladser i flere forskellige lande inden for EU eller EFTA. Vi kan også vejlede dig i forbindelse med udformning af ansøgning og øvrigt papirarbejde.
Du skal henvende dig på skolens Praktikservice, hvor du vil kunne få nærmere oplysninger om mulighederne.
|