| |
 |
Ordensreglement for Bygge og anlæg
Alle brugere og ansatte skal opleve, at skolen er et rart sted at være. Derfor er alle forpligtet til at optræde ansvarligt og hensynsfuldt. Ingen form for mobning eller chikane af hverken elever eller ansatte kan accepteres. Skolens værdigrundlag bygger på nærhed, individualisering og udfordringer – alt sammen i trygge rammer.
Dette betyder bl.a.: - at du anvender et sprog og en adfærd, som ikke virker stødende, provokerende eller truende over for andre.
- at du er studieaktiv, hvilket vil sige:
o at du møder præcist til planlagt undervisning.
o at du afleverer planlagte opgaver til tiden.
o at du møder forberedt og deltager aktivt i undervisningen. - at al form for fravær registreres. For den enkelte uddannelse er der en særskilt opfølgning på fravær.
- at ved længerevarende sygdom kan skolen enten kræve lægeerklæring eller tro- og loveerklæring med underskrift af evt. forældre/myndighedsindehaver.
- at du behandler skolens bygninger, inventar og udstyr (herunder også materialer og bøger) omhyggeligt.
- at du rydder op efter dig både i klassen og i fællesarealer.
- at du bidrager til, at undervisningslokaler altid er klar til næste hold:
o Rydde op, så der ikke ligger papir og lign.
o Lukke vinduer og slukke lys.
o Sætte stole op efter sidste lektion i lokalet. - at du ikke indtager mad og drikke i undervisningslokaler, hverken i undervisningstiden eller i pauserne.
- at mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr ikke må forstyrre undervisningen. Det må kun bruges efter aftale med læreren.
- at skolen er røgfri. Der er opsat rygeskure til formålet.
- at du ikke medtager eller indtager øl, vin eller spiritus på skolens område, medmindre der udtrykkeligt er givet tilladelse til det, f.eks. i forbindelse med skolefester – jfr. skolens rusmiddelpolitik.
- at du ikke medbringer eller indtager andre rusmidler under ophold på skolen.
- at parkering af cykler, motorcykler, knallerter og biler skal ske på de hertil henviste steder.
- at færdselsloven er gældende på skolens område.
Tilsidesætter du ordensreglementet, kan uddannelseschefen iværksætte følgende sanktioner: Advarsel, udelukkelse fra arrangementer eller aktiviteter eller midlertidig udelukkelse fra undervisningen. Ved meget grove eller gentagne tilfælde af tilsidesættelse af ordensreglementet, kan resultatet blive en permanent bortvisning fra skolen.
Skolen kan også drage dig økonomisk til ansvar for skader og ødelæggelser, som er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.
Indgivelse af skriftlig klage over en uddannelseschefs afgørelse om en sanktion skal ske indenfor 2 uger. Klagen har ikke opsættende virkning.
|
 |
|
 |
 |