Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

Vejledning til videregående uddannelser

Din uddannelsesvej er naturligvis dit eget personlige ansvar, men du kan få brug for hjælp til at tilrettelægge den bedst muligt. I løbet af din tid på Erhvervsskolerne Aars kan du møde to forskellige fagpersoner, som har forskellige ansvarsområder i forhold til dig; skolens egen studierådgiver og Studievalg.

Skolens egne studierådgivere er eksperter i at vejlede om alt, hvad der har med din gennemførelse af studiet at gøre. Det kan for eksempel være regler og kultur for elever på skolen, muligheder for valgfag, studieteknik, eller personlige problemer, der har betydning for din gennemførelse af uddannelsen. De vejleder også gerne på vej til, hvilke muligheder du har for videregående uddannelser, efter din uddannelse på Erhvervsskolerne Aars.

Studievalgsvejlederen har den mere detaljerede viden om de videregående uddannelser og vil derfor være en god sparringspartner i forhold til valg af videregående uddannelse, optagelse, indhold mv.

Hvem er Studievalg, og hvor kan du finde dem?
Studievalg Nordjylland er et regionalt vejledningscenter under Undervisningsministeriet. De har ansat vejledere, der har en bred viden om mulighederne for videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark.

Her er det Line Madsen Skorstensgaard, der er din lokale Studievalgsvejleder.

Line har også træffetid på din skole en gang hver måned. I forbindelse med den faste træffetid har du mulighed for at få en individuel samtale om dine ønsker og overvejelser i forbindelse med valget af videregående uddannelse.

Lines træffetider:
Lokale: fællesrummet 1.sal hos HHX / HTX



Når Studievalgs vejledere ikke er ude på skolerne, sidder de i vejledningscentret i Slotsgade i Aalborg. Her er du til enhver tid velkommen til at kontakte din vejleder enten på telefon, mail eller msn. Du kan også kigge forbi i centrets åbningstid.

Hvor kan du få mere information om videregående uddannelse?
Der er mange ting, du selv kan gøre for at få information om videregående uddannelse og erhverv. Du kan f.eks. bruge uddannelsesportalen www.ug.dk. Her kan du finde information om næsten alt, der har med uddannelse og erhverv at gøre. Du kan fx. finde ud af, hvordan forskellige uddannelser er opbygget, hvor du kan tage dem, og hvilke adgangskrav de har. Der er også links til uddannelsesstederne, hvor du kan hente mere detaljeret information om lige præcis den uddannelse, du har i kikkerten. Du kan også få vejledning på www.e-vejledning.dk  



Studievalg Nordjylland
Slotsgade 27
9000 Aalborg
Tlf.: 98 10 19 11
E-mail: nordjylland@studievalg.dk
www.studievalg.dk/nordjylland








Kontakt