erhvervsskolerne aars

Praktiske oplysninger

Indkvartering
Indkvartering foregår ved, at du melder dig hos skolehjemsvagten på tidspunktet, der står på din indkaldelse. Han vil derefter vise dig dit værelse og faciliteterne i huset. Hvis du er forhindret i at møde til denne tid, så kontakt venligst skolen. Det er vigtigt at kontrollere værelset for fejl og mangler, som skal meddeles til vagten.

Afrejse
Du skal aflevere dine nøgler om morgenen på afrejsedagen. Værelset tjekkes for eventuelle skader eller mangler. Du er erstatningsansvarlig for forvoldte skader.

Weekend
Husk at tilmelde dig til ophold og spisning i weekender til skolehjemsvagten senest 2 dage før weekenden.

Ved sygdom
Ved sygdom skal du henvende dig til skolehjemsvagten, så han kan give besked til underviseren. Vagten vil løbende tilse dig og sørge for læge, hvis det er nødvendigt. Du kan få smertestillende tabletter m.m. ved vagten.

Brandinstruks
På samtlige værelser og lokaler er der opsat brandinstrukser, som du skal læse, når du ankommer.
Der er automatisk brandalarmeringsanlæg på skolehjemmet.

Telefon
Du kan ringe til skolens reception på hverdage på tlf. 9698 1000.
Den vagthavende skolehjemsassistent kan du træffe efter kl. 16.00 på tlf. 9698 1024.
Du kan træffe elevvagten fra mandag-torsdag på tlf. 9698 1027 mellem kl. 16.00-22.30.

Vaskeri
Der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed for beboerne. Vaskemidlet doseres automatisk - du skal selv vælge program.

Forsikring
Opholdet på skolehjemmet er ikke omfattet af skolens forsikring.
Vi anbefaler, at du selv undersøger, om du er dækket af din egen forsikring.

Forsørger
Hvis du har forsørgerpligt, for børn under 18 år, skal du ikke betale skolehjemsbidrag.

Husk at du selv skal medbringe:

• Sengelinned
• Håndklæder
• Den skriftlige indkaldelse
• Sygesikringsbevis
• Attest i forbindelse med sygdom, der kræver særlige forholdsregler
• Evt. idrætstøj
• Evt. badetøj.