Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

Praktikcenter Aars

Hvordan skal din praktikansøgning opbygges? Er det alle virksomheder, der vil tage en elev? Og hvordan tager du kontakt til en virksomhed?

Der kan være mange spørgsmål forbundet med at søge en elevplads. Praktikcenter Aars hjælper dig med alt fra ansøgning, virksomhedskontakt, uddannelsesaftale, overblik over dine karrieremuligheder og alt andet, der omhandler dit praktikforløb.

Praktikcenter Aars har et tæt samarbejde med masser af virksomheder, der ønsker at ansætte en elev – både lokalt og nationalt. Vi kender virksomhederne, og er altid up to date med den nyeste viden inden for dit fagområde.

Vi kan derfor hjælpe dig med at finde den helt rigtige praktikplads, og vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker og karrieredrømme. Kort sagt – vi laver et perfekt match mellem elev og virksomhed.

Vi er mange, som kan hjælpe dig. På skolen har vi en række praktikpladskonsulenter, som vi samarbejder med. Både ved at skaffe nye praktikpladser og finde elever til virksomhederne.

Praktikcenter Aars omfatter bl.a.:

  • Information om uddannelserne
  • Formidling af praktikpladser og hjælp til elever og virksomheder med at finde den rette praktikplads eller elev
  • Vejledning om uddannelsesaftale
  • Hjælp med at udarbejde din uddannelsesplan
  • Vejledning om praktikregler, skoleperioder og svendeprøve/fagprøve
  • Information om løn og tilskudsmuligheder
  • Praktik i udlandet


Find praktikplads

Under fanen "Ledige praktikpladser" kan du finde ledige elevstillinger inden for din uddannelse. Du kan også se opslagene på skolens elevtavler, eller du kan tilmelde dig vores e-mail-service. Tjek www.praktikpladsen.dk, hvor der er ledige stillingsopslag. Her kan du også få vejledning til at skrive en god ansøgning.

 


 

 

Kontakt