Til forsiden Printervenlig version Kontakt
  
||||||||||
 

Ernæringsassistentelev

Klik og mød vores elever.

At være elev på Erhvervsskolerne Aars giver dig store muligheder – se nogle af grundene her:

  • Alsidig uddannelse
    Som ernæringsassistent hjælper du med de praktiske opgaver i vores køkken/kantine. Det betyder, at du skal hjælpe med indkøb, anretning, tilberedning, oprydning og hygiejne. Ernæringsassistenter skal have et godt kendskab til kost og sunde råvarer, da kostens sammensætning betyder meget for madoplevelsen.

    Du får en meget alsidig uddannelse, hvor du ikke blot lærer at lave spændende mad, men også den teoretiske baggrund vedrørende diætmad, hygiejne, ernæringslære m.m.

    Erhvervsskolerne Aars er en travl arbejdsplads og et attraktivt uddannelsessted, hvor du får en erhvervsfaglig uddannelse på et højt fagligt niveau. Der er tæt kontakt til de medarbejdere, elever og kursister, som du laver mad til, hvilket giver god respons på dit arbejde.

  • God løn under uddannelsen
    Som ernæringsassistentelev er grundlønnen pr. 01.01.2010 10.616,35 kr. pr. måned før skat de første 6 måneder af uddannelsen. Efter 6 måneders ansættelse stiger den til 10.944,01 kr. pr. måned, og fra 19. måned stiger den igen til 11.140,61 kr. pr. måned før skat.

    Hvis du er 25 år eller derover, får du p.t. 18.403,85 kr. pr. måned. Du får løn under hele uddannelsen, også under skoleophold, hvor du desuden får bøger betalt.
  • Arbejdstid
    Din arbejdstid er 37 timer ugentlig med betalt frokostpause.
    Mandag – torsdag kl. 7.00 – 19.00
    Fredag kl. 7.00 – 14.00
  • Spændende og selvstændige arbejdsopgaver
    Du får en spændende og alsidig uddannelse, en individuel turnusplan, udfordringer og ansvar, hvor du udvikler personlige og faglige kvalifikationer. 

    Uddannelsen varer op til 3 år, heraf 1x20 + 3x10 ugers skoleophold med afsluttende svendeprøve ved sidste skoleforløb.

    De første 3 måneder af uddannelsesaftalen er gensidig prøvetid, hvor elev og arbejdsgiver har mulighed for at bedømme, om uddannelsesaftalen skal fortsætte eller ophøre.

  • Elev- og oplæringsansvarlig
    Du får en elev- og oplæringsansvarlig, der sammen med dine øvrige kolleger støtter og oplærer dig.
  • Fremtidsmuligheder
    Din brede uddannelse gør, at der er mange jobmuligheder både i den private og offentlige sektor. For eksempel arbejder der ernæringsassistenter i kantiner, plejehjem, institutioner, bistroer og restauranter.

Vores forventninger til dig

For at blive ernæringsassistentelev hos Erhvervsskolerne Aars skal du have følgende kvalifikationer for at komme i betragtning:

    • Du skal minimum have gennemført 9. klasse.
    • Gennemført det obligatoriske grundforløb Mad til mennesker med ernærings-/køkkenassistent som fagspecifikt modul (5 uger).
    • Lyst til at lave mad – hverdagsmad og festmad.
    • Dansk-/regnekundskaber på folkeskoleniveau.
    • Praktisk sans og godt helbred.
    • Lyst til kontakt med mange mennesker.

Get Flash to see this slideshow.

 

 

 

       
By Wildside