Uddannelsesinstitutioner kickstarter campus i Hobro
Arrangementet, der finder sted fra klokken 12-18, byder ud over musik med LIGA og de lokale stjerner fra Rakkerpak også på debatter, som sætter fokus på vilkår og udsigter for den kommende generation af unge mennesker, der skal ud på arbejdsmarkedet. Du kan også gå på opdagelse i uddannelserne eller dele dine idéer og tanker om et nyt campus i byen.