Bliv elev på det moderne gymnasium
På Erhvervsskolerne Aars får du din gymnasiale uddannelse på vores moderne gymnasier: Handelsgymnasiet hhx og teknisk gymnasium htx.
Fælles for begge uddannelser er, at vi i undervisningen bringer virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden. Vi arbejder nemlig projektorienteret og virkelighedsnært og har et tæt samarbejde med erhvervslivet og de videregående uddannelser. Vi har fjernet fag som oldtidskundskab og latin og erstattet med nye fag som fx IT og innovation. Det synes vi, giver mere mening for dig.
På hhx og htx lærer du om iværksætteri og kommunikation, og du får en uddannelse, der matcher virkelighedens krav og behov – både nationalt og internationalt.
Hhx og htx på Erhvervsskolerne Aars er gymnasiale uddannelser, der er adgangsgivende til de videregående uddannelser og giver dig det bedste springbræt til din videre uddannelse.



