Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

GYM

Bygge og anlæg


Aenean vulputate eleifend telus enean leo ligula, porttitor eu

Velkommen 

HHX og HTX

Vi består af to gymnasier – Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium Aars. Det særlige ved Handelsgymnasiet er vores nære samarbejde med erhvervslivet i Vesthimmerlands Kommune. Eleverne lærer, hvordan arbejdspladser fungerer indefra, og hvordan de kan koble deres teoretiske viden med forhold i virkeligheden. I mange tilfælde får eleverne feedback fra virksomhedsejere og deres ansatte, og det styrker elevernes motivation og læring. Læringsmiljøet på Teknisk Gymnasium er udforskende og skabende. Meget undervisning foregår i nye laboratorier, hvor eleverne arbejder med faglige problemstillinger, laver eksperimenter og udvikler produkter og løsninger. Begge gymnasier integrerer IT i undervisningen på et højt niveau, så eleverne i deres gymnasietid naturligt lærer at forstå og færdes i den digitaliserede verden.

Samværet

På gymnasierne giver vi eleverne mulighed for at sætte deres præg på skolen. Det foregår ved at deltage i elevrådet og festudvalget og gå sammen om at starte ting op, som eleverne brænder for. Elevernes samvær med hinanden er en bærende faktor for at komme godt fra start i den store overgang det er at begynde på gymnasiet. Vi har fokus på, at eleverne hjælper hinanden med at få det bedste udbytte igennem deres tre år på uddannelsen, og at de er åbne og nysgerrige over for, hvem hinanden er. I gymnasietiden kan eleverne prøve sig selv af og iagttage, hvordan deres kammerater prøver sig selv af. Ved at spille hinanden gode og give plads til at gøre op med gamle roller kan eleverne vise, hvem de er på en anden måde og afsøge nye retninger som en del af deres udviklingsproces.

Skolearbejdet

Vi betragter det som et fuldtidsarbejde at gå i gymnasiet. Det er givende at have fritidsinteresser, at dyrke sport og at have et studiejob, men det må ikke komme i vejen for skolearbejdet. Eleverne lærer gradvist at få styr på deres prioriteter, og undervejs i processen vil lærerne minde dem - og deres forældre - om det.

Lærerne

Lærerne fører eleverne nye steder hen i deres faglige og personlige udvikling. Der vil opstå hårde perioder, hvor lærerne kræver mere af eleverne end de måske synes de kan levere, men når de gør deres bedste, vil der opstå sejre og aha-oplevelser og en følelse af at 'kunne det' og være god til noget. På hele vejen har eleverne deres lærere med sig, og det er meningen, at eleverne skal bruge lærerne alt det de kan.  

Christine Stampe Frøsig

Uddannelseschef