Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD



04-05-2020

Vi lærer sammen. Hver for sig.

For nogle uger siden kunne du læse en fortælling om, hvordan faglærerne oplevede at skulle sadle om til en helt ny hverdag og digital undervisningsform, da Coronavirussen ramte og lukkede det meste af Danmark ned. Men hvordan har det været at sidde på den anden side af skærmen og modtage undervisning hver for sig? Læs med her, hvor Nadia og Emil, der er ved at uddanne sig til tømrere, fortæller hvordan det føltes pludselig at flytte undervisning og værkstedet til den hjemlige matrikel.

Fra værksted til Zoom

Det startede med at hele Danmark blev lukket ned onsdag den 11. marts. Pludselig skulle vi ikke i skole dagen efter. Det var lidt anderledes at vågne op torsdag, for vi skulle jo ikke i skole, men skulle bare blive derhjemme. Vi fik at vide at vi skulle installere Skype-business, Teams og Zoom. Da det blev mandag startede vi på at have fjernundervisning på gymnasiet.  

Så kom vi til onsdag, hvor vi normalt skulle i “værkstedet”, men det skulle jo også foregå som fjernundervisning nu. Her skulle vi tegne en hel masse tegninger i programmet ”Autocad”. På den måde lærte vi på en meget anderledes måde, hvordan vi skulle tegne gulv et gulv. Dog kom vi ikke så langt, at vi kunne bygge det op.  Vi manglede det fysiske ved at have det i hænderne. Til gengæld fik vi dog mange ideer omkring, hvordan et rigtigt gulv skulle lægges.  

Derefter blev vi undervist i omopbygning af væg, og lærte, hvordan man skulle lave skelettet, for derefter at lægge rockwool og dampspær ind. Det skulle vi så tegne ind i ”Sketchup”. Vi fik at vide at vi skulle lave en lille præsentation af vores arbejde som skulle vare 20 min. Den skulle omhandle alt vedrørende vægge som f.eks. u-værdi, z-værdi, dampspær, pascal, brandkrav og hvilket træ, der skulle bruges i forhold til skelettet.

Værktøj mellem fingrene igen

Efter et stykke tid med Autocad-tegninger blev lærerteamet enige om, at vi skulle have en praktisk opgave. Det var dejligt, da man havde været indenfor på værelset i 2 uger og bare havde siddet foran computeren og tegnet. Lærerne fik lavet en aftale med Bygma, der leverede nogle få materialer ud til alle os eud- og eux-tømrere. Materialerne kom onsdag den 15. april. 

De følgende dage skulle vi tælle, om vi havde fået det rigtige antal. Det var meget nyt lige pludselig, at der holdte en Bygma lastbil uden for ens hus og læssede materialer af. Underligt men på samme tid spændende. Dagen efter blev det afsløret, at vi skulle lave et halvt hundehus. Når vi så kom tilbage skulle vores halve hundehus hver især så passe til en anden elevs hundehus.  

Dagen efter materialerne kom gennemgik vi, hvordan man udfylder en tjekliste over materialer. Herefter begyndte vi så lige så stille at lave bunden, som gulvet skulle ligge ovenpå. Fra de mange fjernundervisningstimer havde vi bl.a. lært, at der skal lægges kiler under, så det skulle der selvfølgelig også her. Gulvet blev lavet, og vi tog billeder af det som dokumentation og uploadede det på Yourpace. 

Opgaven lød herefter at lave en fremlæggelse om det fine lille gulv, vi havde lavet. Det blev nok den korteste fremlæggelse nogensinde, for hvad skulle man lige finde på at sige om de 8 stykker træ man havde samlet og de 12 kiler derunder? Men det gik nu fint, og nu skulle vi så videre med væggen og taget. Vi fandt dog ud af, at det ikke var muligt at lave det helt færdigt, selvom vi brugte alle materialer vi havde, så på taget kom der kun forskalling på. Men det var bedre end ingenting. 

Manglede vennerne på værkstedet

Alt taget i betragtning, så har det faktisk ikke været så slemt at have fjernundervisning, man har ”bare lige” skullet vænne sig til en ny måde at lære på. Det har dog haft sine udfordringer, når man ikke bare lige har kunnet sige “hey” henne i værkstedet og få hjælp fra en lærer. 

Man har dog godt kunnet mærke, at det nogle gange har været lidt demotiverende at lave noget, når man bare var sig selv, der skulle ud i hjemmeværkstedet. Tænk engang, at dengang vi skulle ud i værkstedet på skolen, var man sammen med 20 andre, nu var man bare sig selv med ens egen musik og ikke nogen radio, der spiller de samme 10 sange hver dag. 

På den anden side, har det også været fint nok at være derhjemme, fordi man ligesom kunne være i sin egen lille osteklokke hele dagen. Man kunne holde alle de pauser man ville, spise når man var sulten, måske tage en lille lur. 

Så hele dette coronaforløb har både været spændende, underligt, lærerigt og selvfølgelig nyt for os alle. Men vi kæmpede og sejrede til sidst. Nu glæder vi os kun til, at vi kan komme tilbage i skolen.

Skrevet af Nadia og Emil