Produktion og udvikling
Vil du være smed eller industritekniker? Og vil du have en uddannelse, der kombinerer ægte håndværk og design med de nyeste teknologier?
Så er grundforløbet Produktion og udvikling det rigtige sted at starte.
På grundforløbet Produktion og udvikling arbejder vi med produktudvikling og problemløsning på både drejebænk og skolebænk. Vi kombinerer teori og praktik og giver dig plads til at tænke selv, når undervisningen foregår i de mange værksteder på Erhvervsskolerne Aars. På grundforløbet lærer vi bl.a. om materialer, maskiner, teknologi (Cnc-anlæg), svejsning, drejning, og du bliver helt klar til dit hovedforløb.
Bliv smed på Erhvervsskolerne Aars
Tag hele din uddannelse som smed på Erhvervsskolerne Aars. Smedeuddannelsen er mere end svejsning, drejning og metalarbejde. Du vil fungere som problemløseren og produktudvikleren i en industriel virksomhed, hvor du bruger den nyeste teknologi i dit arbejde. Erhvervsskolerne Aars tilbyder både grundforløb og hovedforløb og Praktikcenter Aars hjælper med at finde din praktikplads.
Erhvervsskolerne Aars fik i 2010 prisen for at være den erhvervsskole, der var bedst til at finde praktikpladser.
Grundforløb vi tilbyder:
- Smedeuddannelsen
- Beslagsmed
- Støberitekniker






