Merkantil (HG)
Din sikre og hurtige vej til et spændende job med karrieremuligheder indenfor salg, handel, kontor, finans, markedsføring, dekoration eller event.
Det merkantile grundforløb (HG) er for dig, der drømmer om en karriere som salgsassistent, handelsassistent, kontorassistent, eventassistent, finansassistent, eller for dig der vil være selvstændig. På det merkantile grundforløb (HG) beskæftiger vi os med håndgribelige og realistiske problemstillinger fra erhvervslivet, og vi arbejder med emner som iværksætteri, innovation og internationalisering.
Vi har fag som salg og service, erhvervsøkonomi, IT, sprogfag og samfundsfag, og du kan vælge kreative fag såsom dekoration, multimedie og Young Enterprise. Har du rejsefeber, får du lysten stillet, når vi rejser på studieture, eller du kan vælge at tage et skoleophold i udlandet.
På det merkantile grundforløb (HG) får du al den viden, du skal bruge, for at gøre karriere i erhvervslivet, blive selvstændig eller læse videre.
Du begynder dit grundforløb på skolen, og fortsætter din uddannelse i praktik hos en virksomhed.
Grundforløb vi tilbyder:
-
Merkantil (HG)





