Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD
EUX


Teknologi, byggeri og transport


26-05-2016

Metal Rally 2016

Rallybiler, brændte dæk og høj sol, da Dansk Metal gæstede Erhvervsskolerner Aars med to rallybiler.

Evnerne på en rallybane blev testet, da Dansk Automobil Sports Union (DASU) sammen med Dansk Metal gæstede Erhvervsskolerne Aars. Med sig havde de to rallybiler, som fartglade elever kunne få lov at prøve kræfter med.

Metal Rally afholdes som en konkurrence, kørerne imellem. Banen skulle således gennemføres hurtigst muligt uden at påkøre opstillede kegler. Efter alle hold havde været igennem, var der præmieoverrækkelse, hvor vinderholdet går videre til finalen i Metal Rally senere på året. Inden eleverne blev sendt afsted, satte lærer på Erhvervsskolerne Aars (og fritids rallykører) Niels Bjerre en tid, som eleverne skulle køre imod. Den hurtigste elev kørte 3 sekunder langsommere end Niels Bjerre – alligevel en imponerende bedrift af de en rallykører in spe.

Selve arrangementet er en del af en større landsdækkende rundtur på de danske erhvervsskoler. Her bliver eleverne introduceret til motorsportens ædle disciplin og instrueret i sikkerhed og køretekniske færdigheder. Formålet med rundturen er, at gøre de unge mennesker interesseret i rallysporten og tiltrække flere medlemmer til DASU og dermed udbygge sporten. Og unionen ser netop erhvervsskolerne som et godt sted at rekruttere nye medlemmer, da der her bl.a. udklækkes mekanikere, der besidder en naturlig interesse for sportens tekniske del.