Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD
EUX


Teknologi, byggeri og transport

Træfagenes byggeuddannelse

Vil du bygge og bruge hænderne og skabe flotte resultater til glæde for dine omgivelser? Vil du have en uddannelse, hvor der rigtig gode muligheder for en praktikplads for dig, der går ind for kvalitet.

På Træfagenes byggeuddannelse tegner, kalkulerer, planlægger og bygger vi mindre huse. Omdrejningspunktet er kvalitet, så du bliver så dygtig som muligt til dit håndværk.

Kunden har altid ret

En del af det at være tømrer består i at rådgive og vurdere materialers pris. Derfor lærer du ikke kun om det praktiske arbejde, men også om at have med kunder at gøre.

Du får et godt kendskab til andre faggrupper, som du møder på byggepladsen. Du lærer om materialer, om hvor de anvendes, og hvordan de fastgøres. Du lærer om mængdeudtag og pris (kalkulation) matematik og geometri i praksis. Du lærer at tegne i AutoCad, skitsetegning med blyant og stil, form og farver (lidt om arkitektur). Du får maskinkørekort, brand og førstehjælpskursus og stillads-kursus.

I løbet af grundforløbet skal du opnå niveauerne i grundfagene:

  • Matematik F
  • Teknologi F

På GF1 undervises du desuden i dansk på E eller C niveau.

Efter grundforløbet har man mulighed for at vælge følgende specialer på hovedforløbet:

  • Tømrer
  • Gulvlægger
  • Tækkemand

Uddannelsen varer fra 4 år til 4 år og 6 måneder, inkl. grundforløb.

Fordelsuddannelse

Træfagenes byggeuddannelse er en "fordelsuddannelse". Det betyder, at arbejdsgiverne i branchen har indgået en aftale om at oprette praktikpladser til 9 ud af 10 elever. Læs mere om fordelsuddannelser og se de øvrige fordelsuddannelser du kan begynde på Erhvervsskolerne Aars.