Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD
EUX


Teknologi, byggeri og transport

Industritekniker

"Avanceret teknologi, godt håndværk og kreative løsninger"

Som industritekniker arbejder du med maskiner, som du skal programmere, så de kan dreje, bore og fræse i metal.

Du lærer at fremstille maskindele og emner til produktionsanlæg. Du lærer om konstruktion, tegning og programmering, og du møder nye produktionsformer fra industrien. Du skal også kunne opstille og reparere maskiner og udstyr til maskiner og du lærer at svejse.

Som færdiguddannet vil du typisk få arbejde i en produktionsvirksomhed eller et værksted i jern- og metalindustrien.

Grundforløb

I løbet af grundforløbene (GF1 og GF2) skal du opnå niveauerne:

  • Fysik F
  • Dansk E
  • Engelsk E
  • Matematik D

Du skal desuden bestå en række certifikatfag herunder førstehjælp og brand.

Eux

Du kan også vælge at blive industritekniker med eux - en erhvervsfaglig studentereksamen med svendebrev. Så får du flere grundfag på et højere niveau i løbet af uddannelsen, og du får gode muligheder for at læse videre efter endt uddannelse, hvis du ønsker det. 

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C
  • Matematik C
  • Matematik
  • Teknologi
  • Fysik C


Når du er udlært, står du med nogle kompetencer, som der er mangel på. Derfor har du rigtig gode muligheder for at få job og tjene penge. Du kan gå direkte ud og få et job som industritekniker efter endt uddannelse.

Fordelsuddannelse

Uddannelsen som industritekniker er en "fordelsuddannelse". Det betyder, at arbejdsgiverne i branchen har indgået en aftale om at oprette praktikpladser til 9 ud af 10 elever. Læs mere om fordelsuddannelser og se de øvrige fordelsuddannelser du kan begynde på Erhvervsskolerne Aars.