Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD
EUX


Teknologi, byggeri og transport

Teknik og motorer

Er din hobby biler, motorer, store maskiner, traktorer, metal eller svejsning? Har du overvejet, at med den rigtige uddannelse, kan du gøre din hobby til dit arbejde og lave det, du holder allermest af samtidig med at du tjener penge på det?

Teknik og motor baner vejen for et liv med benzin i blodet eller masser af jern i ilden. Du lærer at håndtere maskinerne og værktøjet, som benyttes inden for fagområderne. Du lærer at dokumentere de processer, du arbejder med og at få struktur over dit arbejde. Du lærer om teori og praksis i værkstederne, på skolebænken, men også i den virkelige verden, når vi tager på virksomhedsbesøg.

Forbered dig på vokseværk

Udover at lære en masse om dit håndværk, lærer du også at sætte personlige mål både privat og arbejdsmæssigt. Du lærer, hvad der skal til for at få et job, når du er færdig med din uddannelse, og hvordan du skriver ansøgning og cv. Kort sagt, klæder vi dig på til voksenlivet.