Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD
EUX


Teknologi, byggeri og transport

Eux Smed

Robotter, design, avanceret teknologi og fag på gymnasieniveau er måske ikke det, du forbinder med en smed, men det er faktisk en stor del af eux-uddannelsen til klejnsmed.

Som smed har du med et traditionelt håndværk at gøre inden for rammer udgjort af den nyeste teknologi. Du arbejder med design i forbindelse med produktudvikling og reparation af ting i stål, jern og andre metaller. Du kommer til at lave opgaver som for eksempel brandtrapper, stiger, låger, låse, porte og pengeskabe. Du lærer også om kundehåndtering. 

Mange jern i ilden

Vil du have to uddannelser  på samme tid? Eux Smed giver dig direkte adgang til job i erhvervslivet, men du får samtidig også en adgangsbillet til de videregående uddannelser. Du har praktiske fag i værkstederne og grundfag på gymnasieniveau i teorilokalerne.

Fag på eux

Går du på eux får du udover de smedefaglige fag en række grundfag på gymnasialt niveau, som styrker dig personligt og fagligt, øger din indsigt i de ting du arbejder med som smed, og som gør det muligt for dig at læse videre:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B (som valgfag A)
  • Kemi C
  • Teknikfag A

Opbygning

Kommer du direkte fra grundskolen starter du på GF1. Har du været ude af skolen i mere end et år eller er over 25 år gammel, starter du på GF2. Skal du starte på GF2 eux skal du inden opstart have opnået følgene niveauer:

  • Dansk C
  • Samfundsfag C
  • Engelsk C

 

For at kunne blive optaget til skoleundervisning på eux hovedforløbet skal man have gennemført følgende grundfag:

  • Engelsk C
  • Samfundsfag C
  • Matematik C
  • Fysik C
  • Teknologi C
  • Dansk C
 

Videreuddannelse

Hvis du efter svendeprøven har mod på at uddanne dig yderligere, er det muligt for dig at læse videre til for eksempel:

  • Maskinmester
  • Ingeniør
  • Driftsteknolog