Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD
EUX


Kontor, handel og forretningsservice

Salgsassistent

Har du lyst til at hjælpe kunder, arbejde med e-handel og yde god service? Drømmer du om at få din egen butik en dag? Så er en uddannelse til salgsassistent det rigtige for dig.

Du kan tage uddannelsen til salgsassistent hos os. Du kan både tage uddannelsen som almindelig erhvervsuddannelse eller som eux

Når du har gennemført grundforløbet, finder du en praktikplads i en butik, du gerne vil arbejde i. Måske har du allerede kontakter til en butik. Praktikcenter Aars kan også hjælpe med at finde en praktikplads, og her kan du også få hjælp til at skrive ansøgning, lave CV og forberede dig til samtaler.

Du bestemmer selv hvilken branche, du gerne vil arbejde inden for. Det er måske modetøj, elektronik eller noget helt andet, der har din interesse. Du synes måske, at IKEA er den fedeste butik at handle i og derfor et sted, hvor du godt kunne tænke dig at blive elev. Det kan også være, at du gerne vil arbejde med e-handel.

Praktikken tager 2 år. I den periode er der meget nyt, der skal læres. Du kommer bl.a. til at arbejde med at sælge, købe ind, lave udstillinger i butikken, rydde op og meget mere. Du bliver en del af butikkens dynamiske liv, hvor alle dage er forskellige, og hvor du får egne ansvarsområder fra første dag. Uddannelsen som salgsassistent er skræddersyet til dig, der måske drømmer om at få din egen butik på et tidspunkt.

I løbet af de to år, hvor du er elev i butikken, skal du på skole mellem 6 og 10 uger. På skoleforløbene kommer du til at arbejde i dybden med problemstillinger inden for din branche.
Du kommer til at gå i skole med elever, der arbejder i samme branche som dig. Måske er I endda ansat i samme kæde.