Ernæringsassistent
På hovedforløbet som ernæringsassistent på Erhvervsskolerne Aars, vil du møde nogle af landets bedste undervisere, der står klar til at give dig de rigtige udfordringer – på de rigtige tidspunkter.
Du får en teoretisk viden om fødevarer, og i vores flotte, nye køkkenfaciliteter kan du selv få lov at tage fat og være kreativ, når maden skal tilberedes og anrettes.
At være ernæringsassistent er et spændende arbejde, hvor du arbejder i større køkkener på fx sygehuse, skoler, børnehaver, kantiner mm. Her er det ernæringsassistentens/ernæringshjælperens opgave at sammensætte maden, så kroppens behov for næringsstoffer opfyldes uanset om man er barn, ung, voksen, ældre, rask eller syg.
- Hovedforløbet på ernæringsassistentuddannelsen varer 2½ år, heraf 3 x 10 uger på skole.
Eux ernæringsassistent
Ernæringsassistentuddannelsen kan også tages som eux. Det betyder, at du både får et svendebrev og studiekompetencer til at læse videre. Bliv klogere på eux ernæringsassistentuddannelsen.
DM i Skills
Den 26.-28. januar 2017 deltog en af vores elever i DM i Skills, hvor hun dystede med ni andre ernæringsassistentelever. Se videoen herunder, som er et lille klip fra konkurrencens andendag. Louise havde i sin menu særligt fokus på minimalt madspild, økologi, proteiner, kostfibre og det sunde fedt.