Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars

EUD
EUX


Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker

Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker

Vil du være blandt Danmarks bedste mekanikere? Så skal du tage Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Erhvervsskolerne Aars.

Erhvervsskolerne Aars er landskole for Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen og tilbyder dig en erhvervsuddannelse med spændende jobmuligheder – både nationalt og internationalt.
Med et svendebrev fra Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen på Erhvervsskolerne Aars er du efterspurgt blandt mange virksomheder i Danmark og resten af verden. Det høje faglige niveau på Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsenruster dig til en verden af jobmuligheder inden for dit valgte speciale:


Lærerne på Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen er blandt de dygtigste i landet og har altid den nyeste viden om entreprenør- og landbrugsmaskiner hentet hjem fra hele verden. Du vil få undervisning af eksperter inden for elektronik, hydraulik, motorer, svejsning mm, og når vi skal omsætte teori til praktik, står de 13 moderne specialindrettede tekniske værksteder på Erhvervsskolerne Aars til din rådighed.
Praktikservice kan hjælpe dig med at finde den rette praktikplads til dit hovedforløb, og kommer du langvejs fra, kan du trygt bosætte dig på Erhvervsskolerne Aars´ populære Skolehjem gennem dit uddannelsesforløb. Du kan læse mere om praktikmål her
 

Fordelsuddannelse

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen er en "fordelsuddannelse". Det betyder, at arbejdsgiverne i branchen har indgået en aftale om at oprette praktikpladser til 9 ud af 10 elever. Læs mere om fordelsuddannelser og se de øvrige fordelsuddannelser du kan begynde på Erhvervsskolerne Aars. 

Skoleophold på hovedforløbet

Uanset speciale består uddannelsen af syv hoveforløbsperioder, i alt 35 ugers skole. For alle specialerne på nær kranmekaniker vil de første tre hovedforløbsperioder udgøre trin 1 (materielmekaniker), som er ens for de fire specialer. 


Særligt for eux

Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb for specialerne: 

  • landbrugsmaskinmekaniker
  • entreprenørmaskinmekaniker

På eux skal man ligeledes på fire skoleophold. Disse har dog et omfang på ca. seks måneder - undtaget det sidste, afsluttende forløb.