Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars
20-11-2018

Handelsgymnasieelever undersøger prisen på juleøl og er chokerede

Julen står for døren og julefrokosterne banker på. Skal du imponere din søde kollega, så læs med her og find ud af, hvilken øl der er bedst til prisen

Er du, ligesom de fleste andre, træt af at købe dyre specialøl, som ikke smager så godt som prisen lover? Ølanmelderen Christian Andersen har hjulpet dig en smule og testet 20 special-juleøl, så du er klar til de helt store julefrokoster, som venter lige rundt om hjørnet.
Den test har nogle 3.g elever fra Handelsgymnasiet i Aars undersøgt matematisk og statistisk. De har vurderet om der virkelig er sammenhæng mellem pris og kvalitet på juleøl. Vil du f.eks. betale 90 kr. for en øl, som kun har fået 2 stjerner ud af 6 mulige? Har prisen noget at sige om kvaliteten, eller handler det bare for firmaerne om at tjene så meget som muligt?

Ikke sammenhæng mellem pris og kvalitet
En beregning og lidt matematik har desværre vist, at der ikke er en sammenhæng mellem prisen og kvaliteten på øl. Selvom du køber en dyr specialøl til din bedste kammerat, kan det sagtens hænde, at øllen ikke vil falde i god jord. Hvis du derimod køber en billig øl, hvor du sparer penge, kan du samtidig sagtens finde en øl, som har smagen helt i top - og så er der jo råd til en ekstra lille en.

Ifølge testen er der flere jule-specialøl, som du helt sikkert burde smage, og som du formentlig vil nyde. Den ene er juleøllen Flying Couch, Black Ice, som indeholder 8,8 pct. alkohol, og som har en literpris på hele 180 kr. Til en pris på 180 kr. pr. liter tænker du nok, at smagen må være helt i top. Og 6 ud af 6 stjerner må vel siges at være helt okay!

Hvis du er en af de typer, som gerne vil forkæle dine gæster, men derimod ikke vil ofre 180 kr. pr. liter på en øl til dem, så er der heldigvis en løsning. Cinnamon Kiss fra BrygBrygBryg er et godt bud. En specialøl, som indeholder 8 pct. alkohol, og har en literpris på 50 kr., men som samtidig har fået 6 ud af 6 stjerner.

Nu hvor vi nævner øl, som har fået topkarakter fra den hårde dommer, Christian Andersen, burde vi også nævne en øl, som ikke ligefrem har scoret topkarakter fra dommeren. Viborg Bryghus Jule Ipa som indeholder 6,9 pct. alkohol, og som har en literpris på 90 kr. har kun fået 2 ud af 6 mulige stjerner.

Artiklen er skrevet af Andreas Harbo Gudiksen, Andreas Stensig Frimer, Anne Kathrine Vejen Jørgensen, alle fra Løgstør og Nynne Boerskov Jensen fra Stenild, der på handelsgymnasiet Aars har matematik på A-niveau i 3.g med cand.oecon. René Vester Kjær som lærer.

Med venlig hilsen
Christine Stampe Frøsig
Uddannelseschef for Handelsgymnasiet Aars og Teknisk Gymnasium Aars