Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars
15-11-2018

Forfatterbesøg på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium Aars

De fire 3.g-klasser på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium har haft besøg af forfatteren Maja Elverkilde

De fire 3.g-klasser på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium har haft besøg af forfatteren Maja Elverkilde, som præsenterede eleverne for en utraditionel litteraturworkshop. Elverkilde kastede bl.a. lys over noget af fortællingens mystik ved hjælp af anekdoter fra det virkelige liv blandt fattige i både Istanbul og i Armenien, mens eleverne læste med bøgerne i hånden.

Forfatterens råd
"Brug jeres liv og jeres kroppe som et eksperimentarium!", lød et af de mange råd til de unge. Elverkilde opfordrede til at afprøve grænserne for vores privilegier ved f.eks. at klæde sig anderledes på og prøve at blive afvist i døren til diskoteket. "Påklædning åbner og lukker døre, når døren lukkes bliver vi bevidste om, at vi indgår i et hierarki." Seancen gav et indblik i både tekstens tilblivelse, men også i Maja Elverkildes liv som kunstner. Til sidst faldt et par gode håndfaste råd til de, der kunne finde på at overveje at leve af at skrive: Find din kunstneriske niche. Og ikke mindst: Stift ikke gæld!

Sinan Bahora, som er dansklærer, udtaler: "Det har virkeligt været en oplevelse for eleverne at møde forfatteren bag teksten – at få et ansigt på." Lærerne beskriver besøget som en succes, der tåler gentagelse. Det bliver ikke sidste gang en forfatter bliver inviteret til gymnasierne.


3.g elever på Handelsgymnasiet Aars til litteraturworkshop med forfatter Maja Elverkilde

Maja Elverkilde fra Nørholm ved Limfjorden er aktuel med romanen Den slags skal gøres i dagslys (2017) hos forlaget Pote Produktion, som hun driver i forbindelse med sit forfatterskab en række workshops især om bogproduktion. Elverkilde, f.1975, debuterede i 2008 med den anmelderroste novellesamling Alt det der er mit (Borgens forlag), og i 2014 udkom Det dør man af (Forlaget Republik).

Med venlig hilsen
Christine Stampe Frøsig
Uddannelseschef for Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium Aars