Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars
16-05-2018

Flot forældreinitiativ

”Unge er for dårligt informeret om, hvilke muligheder de har, når de går ud af folkeskolen” med det som udgangspunkt har et forældrepar fra Saltum taget initiativ til at etablere en erhvervsklub for de 12 – 18 årige. Tanken er at klubben skal tage på virksomhedsbesøg og opleve hvor mange muligheder der findes

Astronaut eller landbrugsmaskinmekaniker?

Første besøg blev hos os på Erhvervsskolerne Aars, og det var en dejlig flok spørgelysten unge mennesker der mødte frem. De havde mod på at se det hele, og mange af dem havde allerede en fornemmelse af uddannelsesretning. Ønskerne strakte sig lige fra astronaut til landbrugsmaskinmekaniker, og det var helt klart de store maskiner der trak. Men der blev også åbnet op for nye muligheder gennem snakke med faglærere og elever. For hvad er det nu lige en industritekniker laver og hvad er en ernæringsassistent? 

Det var et par skønne timer i selskab med de unge, og vi kan kun støtte op om dette initiativ og byder dem gerne indenfor en anden gang J