Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars
02-10-2018

En velskænket øl

Danmarks største ølsmagning fandt sted tirsdag d. 25. september på Teknisk Gymnasium på Erhvervsskolerne Aars..

Danmarks største ølsmagning fandt sted tirsdag d. 25. september på Teknisk Gymnasium på Erhvervsskolerne Aars – og i Nuuk i Grønland, i Svaneke på Bornholm, syd for grænsen i Flensborg og Slesvig og en masse byer derimellem. Aarhus Universitet livestreamede nemlig et foredrag om smagen af øl og havde forinden sMed venlig hilsenendt 7.300 ølprøver ud til alle streamningsstederne.

Smagsprøver
Chefbrygger Erik Lund og forskningsleder Zoran Gojkovic, begge Carlsberg Laboratorium, gav en inspireret indføring i byg, malt, humle, gær og brygprocessen. Og så var der smagsprøver: Jacobsen Porter med høje procenter og blød sødme, Yakima IPA med frisk bitterhed, Carlsberg 1883 gæret på en genskabelse af det originale gær – ”vi passer godt på gæret og genbruger det, for det er vores bedste medarbejder” – som brygmestrene sagde, og Jacobsen Weissbier med cremet smag af nellike. Aftenen sluttede af med en smagsprøve på Nordic Ale – alkoholfri, så deltagerne kunne køre hjem i egen bil.

Foredraget var interaktivt, og som svar på et spørgsmål om, hvad velskænket øl er kom opskriften: Et rent glas, Carlsberg bruger vand og ikke sæbe, tiltes på skrå og øllet skænkes nænsomt til glasset er 2/3 fuldt. Glasset rettes til lodret position og fyldes med øl, hvilket giver to fingre skum øverst i glasset. Skål!


En velskænket øl

Teknisk gymnasium Aars livestreamer yderligere seks foredrag fra 9. oktober til 20. november om kvantefysik, menneskets bakterieflora, dræbermolekyler, hvorfor vi ældes, vulkaner og antistof, der alle er åbne for offentligheden. Tryk her og se gymnasiernes Facebook-side for detaljer.

Med venlig hilsen

Christine Stampe Frøsig
Uddannelseschef for Handelsgymnasiet Aars og Teknisk Gymnasium Aars