Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars
13-03-2018

Efteruddannelsespris 2017

Park & Vej samt Rengøringsenheden Vesthimmerlands Kommune er Indstillet til den nationale Efteruddannelsespris 2017

Modtageren af VEU-center Aalborg / Himmerlands lokale efteruddannelsespris 2017 Park & Vej samt Rengøringsenheden, Vesthimmerlands Kommune er den ene af de tre finalister, som dommerkomiteen i Dansk Erhvervsskoler og -Gymnasier har indstillet til den nationale Efteruddannelsespris 2017. -De øvrige to finalister er Trelleborg Sealing Solutions Helsingør A/S, indstillet af VEU-Center Nordsjælland samt Danske Fragtmænd, indstillet af VEU-Center Østjylland.

Vinderen af den nationale efteruddannelsespris 2017 og de to andenpladser vil blive afsløret ved et arrangement hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier den. 12. april 2018. Her vil være repræsentation fra Vesthimmerlands Kommune, Centerrådet og VEU-sekretariatet samt Erhvervsskolerne Aars.

Den glade nyhed er at finde på VEU-center Aalborg / Himmerlands hjemmeside www.veu-centeraalborghimmerland.dk i begyndelsen af næste uge sammen med omtale af modtagelsen af VEU-centrets lokale Efteruddannelsespris. -Den vil blive overrakt ved et arrangement på Erhvervsskolerne Aars den. 23. marts 2018.