Erhvervsskolerne.dk bruger cookies til statistik. Hvis du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere
erhvervsskolerne aars
22-10-2018

Besøg fra virkeligheden om vigtigheden af sprog og kulturforståelse

Senior Sales Director siger fremmedsprog er vigtige!

 

Senior Sales Director siger fremmedsprog er vigtige
Simon Johansen er Senior Sales Director for Lyngsoe Systems og har masser af rejsedage og stor kontakt med udenlandske kunder – hver dag! Han gav eksempler fra den virkelige verden på, hvorfor sprog er vigtige: Selvom man skriver på engelsk til spanske eller indiske samarbejdspartnere, svarer de på spansk eller indisk. Det er utroligt vigtigt, at man sætter sig ind i kulturen i det land man samarbejder med, så man kender beslutningsprocesserne. Et andet kulturelt element er hvilket kommunikationssystem der anvendes; mail er ikke altid kommunikationsmediet – andre steder er det WhatsApp.

”Derfor er sprogfagene utroligt vigtige i ungdomsuddannelserne. Det at lære om kulturen i lande, vi samarbejder med er lig med omsætning,” tydeliggjorde Simon Johansen. Erhvervslivet for brug for sprogkompetencer, og alt bliver meget lettere, hvis man kan sproget og kan afkode kulturen og forretningsgangene.

Sprog bruges inden for økonomi, service og salg
Simon opfordrede eleverne til at springe ud i tysk: ”Det er langt vigtigere at turde sige noget med grammatiske fejl end at holde sin mund. Adgangskortet til erhvervslivet er ”basissprog” på A og B niveau, og så skal de faglige termer fra det firma man arbejder i nok komme hen ad vejen.” Sprog og kulturforståelse gælder ifølge Simon Johansen for alle medarbejdere i virksomheden; økonomi, service, og sælger.


Senior Sales Director for Lyngsoe Systems Simon Johansen på besøg på Handelsgymnasiet Aars for at fortælle om erhvervslivets interesse for elever der har viden om sprog og kultur.

Simon Johansen pegede på, hvad 1.g’erne i deres kommende arbejdsliv kan få glæde af: Medarbejdere der er kreative, innovative og fleksible i global henseende er i høj kurs. Evnen til at forstå andre kulturer og samarbejde med dem er nøglen til, at det kan lade sig gøre at skabe vækst. Simon medbragte en ”sprog og kultur ønskeseddel” fra erhvervslivet: Man skal kunne engelsk, tysk og gerne lidt spansk og evt. kinesisk, og så skal man have kulturforståelse og grundlæggende viden om de enkelte lande.

Praktikophold i udlandet efter hhx
På Handelsgymnasiet Aars læser alle elever engelsk på A niveau, og tysk og spansk findes også på A niveau. Efter studentereksamen kan eleverne tage et praktikophold i udlandet gennem PIU-ordningen og ad den vej for alvor komme i gang med at bruge fremmedsprogene i deres kulturelle kontekst og give drømmen om et arbejde med internationale muligheder luft under vingerne.

Med venlig hilsen 

Christine Stampe Frøsig
Uddannelseschef for Handelsgymnasiet Aars og Teknisk Gymnasium Aars